Servicemontør til Nordjylland

Sukup Europe's service- og aftersales- afdeling søger en kompetent og selvstændig servicemontør, som er klar på at møde vores kunder med et smil.

Alsidig hverdag med selvstændige arbejdsopgaver
Som servicemontør hos Sukup Europe starter din arbejdsdag fra egen bopæl.

Du kommer til at servicere vores gode kunder, og det er derfor vigtigt, at du lægger vægt på kvaliteten i det udførte arbejde, og på at kunden får en god serviceoplevelse.

Du vil opleve en stor alsidighed i dit arbejde. Det er et selvstændigt job både hvad angår planlægning samt udførelse af arbejdet. Der er også opgaver og projekter, der løses sammen med kunden, ekstern hjælp eller en god kollega. Hovedparten af dine serviceopgaver vil være udendørs, så du skal trives med at arbejde ude, og da Sukups produkter ofte er mellem 7-20 meter, må du ikke være bange for højder.

Din arbejdstid vil være meget sæsonbetonet, da der er tider på året, hvor vi løber en del hurtigere. Udenfor vores sæson kan der være forskellige opgaver på vores hovedkontor i Hedensted eller montager rundt i landet.

Dine arbejdsopgaver bliver bl.a.:

  • Servicering af tørrerier, silo- og korntransport-anlæg, primært i Danmark - Nordjylland
  • Montage af nye anlæg.
  • Assistance til andre montører.
  • Indgå i vagtordning i hovedsæsonen

Vi forestiller os, at du har følgende kvalifikationer:

  • Uddannet elektriker, smed, landbrugsmaskine-mekaniker eller tilsvarende kvalifikationer. En god handymand med kendskab til landbruget og nogle af vores produkter med et ønske og god vilje til at lære mere kunne også være en mulighed.
  • Bosiddende i Nordjylland
  • Kendskab til simple el-styringer og mekanik
  • Engelsk kendskab er en fordel, men ikke et krav
  • Selvstændig, mødestabil og fleksibel
  • Åben for lidt rejseaktivitet – vi er en international virksomhed

Sukup Europe A/S er en handels-, projekt- og logistikvirksomhed inden for korntørring og opbevaring, som desuden er kendetegnet ved en flad organisationsstruktur med åben dialog gennem hele organisationen. Vi har over 60 års erfaring og er markedsledende inden for vores felt.

Stillingen er på 37 timer/ uge, og din løn vil modsvare dine kvalifikationer. Virksomheden tilbyder desuden en attraktiv sundhedsordning.

Tiltrædelse hurtigst muligt.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte vores Servicechef,

Benny Madsen på tlf. 40 28 54 71

Ansøgning sendes til Benny mail: bm@sukup-eu.com